Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig

EMNE: Mit liv er et kaos - HJÆLP :(

Mit liv er et kaos - HJÆLP :( 5 år 2 måneder siden #25686

  • ung_ulykkelig
  • ung_ulykkelig's profilbillede
endelig har jeg fundet det helt rigtige forum til at fortælle om mit liv. Jeg skal prøve at gøre det kort så det er til at tygge sig igennem. Jeg håber der er nogle som vil give deres mening og ikke sable mig ned da jeg allerede er meget langt nede :(

jeg har en sød kæreste som jeg har været sammen med i 9 år, jeg var ganske ung da vi mødste og er nu lidt oppe i 20'erne. Da jeg mødte min kæreste havde jeg bare en følelse af at det var rigtigt, jeg kunne være mig selv 100% sammen med ham. Inden ham havde jeg nogle dårlige forhold bag mig og ifht. sex havde jeg haft nogle grimme oplevelser. Jeg følte mig tryg ved kæresten og var bare lykkelig og jeg fik den tryghed jeg havde brug for :)
Jeg var ret ung og havde ikke de store erfaringer inden for sex, de havde han heller ikke. Så vi var egentlig tilfredse selvom der ikke skete det store i sengen. Vi havde ikke sex så tit men det var ok på det tidspunkt. Et stykke tid inde i forholdet begyndte jeg at få angstanfald i forbindelse med sex. Min kæreste var dog sød og forstående og krævede intet af mig. Det endte med at jeg kom nogenlunde over angsten. Men vores sexliv blev aldrig rigtigt godt, vi mangler begge erfaring og jeg har egentlig ikke så meget lyst til ham. Vi har lange perioder uden sex. Tilgengæld var vi meget glade for hinanden og var egentlig lykkelige sammen.

For ca 3 år siden ville jeg ha reddet det hele ud med den mans som i sin tid gav mig problemer omkring sex. Så jeg skrev til ham og i korte træk udviklede det dig og jeg endte med at være utro :( Jeg blev meget forelsket i den mand og han i mig. Han ville dog ikke gå fra konen pga børnene. Jeg bliver så gravid med min kæreste og får verdens dejligste unge 9 mdr efter :p Under graviditeten snakkede jeg overhoved ikke med X.

Vi begyndte dog at snakke sammen igen og har nu kørt utroskabet i 1 år ca. Forholdet til kæresten kom aldrig på toppen igen og da slet ikke vores sexliv. Nu er jeg kommet så langt at jeg ved at jeg ikke for den nye mand (x), andet end til sex engang imellem. Men han har vist mig en helt ny verden i forhold til sex og i det hele taget parforhold. Jeg tænder nu slet ikke på kæresten mere og kan ikke have sex med ham. Vi er begyndt at små skændes en del og ingen af os er glade. Jeg er bange for at jeg i sin tid valgte kæresten mest pga tryghed. Nu har jeg ikke brug for trygheden videre og jeg har ændre mig enormt meget personligt de sidste par år, også siden jeg er blevet mor. Jeg tror ikke at jeg elsker min kæreste mere :(

Jeg er desuden begyndt at komme på en dating side hvor jeg får massere af bekræftigelse og det er bare så dejligt at snakke med andre mennesker. Jeg har også mødt nogle og overvejer at være sammen med dem :(
Jeg er enormt bange for at forlade min kæreste, jeg elsker ham jo stadig som far til vores barn og som person. Jeg har bare overhoved ikke lyst til ham. Jeg SAVNER et hedt sexliv og det tror jeg aldrig jeg kunne få med ham, jeg søger noget andet nu. Jeg er stadig meget tryghedsnarkoman og det skræmmer mig enormt meget at blive alene. Jeg ved at jeg skal starte fra bunden af med et helt nyt liv. Jeg har en god familie som kan støtte mig, men næsten ingen veninder :(

Jeg ved heller ikke hvad der skal ske med vores barn som er 1,5 år nu. Jeg kan ikke bære at gå fra den mand jeg har været utro (han fandt ud af det dengang med ved det ikke nu) og overtalt til at få et barn. Hvad gør man med samværsaftaler i sådan en situation når barnet er så lille?

Jeg er en kæmpe lort, det ved jeg. Jeg ved at jeg burde tage mig så gevaldigt sammen og jeg er pinlig over mig selv. Jeg har det så dårligt med den person jeg er, jeg hader mig selv! Men jeg kan alligevel ikke komme ud af det. Når jeg læser mit eget indlæg lydser det jo ud af det at jeg er færdig med ham og jeg skal komme videre, ikke mindst for hans skyld.

Hvad skal jeg dog gøre? Jeg håber ikke i vil sable mig fuldstændigt ned, selvom jeg nok har fortjent det. Jeg har bare så meget brug for hjælp :(

Vh en ulykkelig ung mor

Mit liv er et kaos - HJÆLP :( 5 år 2 måneder siden #25688

  • maja
  • maja's profilbillede
Tryghedsnarkomani er svær at håndtere og det får ofte en til at blive i noget længere end godt måske er. Fordi tanken om det ukendte og dét at være alene er alt for skræmmende.
Jeg fornemmer at du har brug for at have næste forhold "parat" inden du tør slippe det gamle. Så der bliver en glidende overgang og du ikke skal være alene. Det er den nemme løsning, men er det også den løsning der gør dig glad og lykkelig på sigt?
Jeg synes det er helt fair at du ikke længere elsker din kæreste, I er måske vokset fra hinanden, man ændrer sig jo meget i den tid, I har været sammen. Men tænk på dig selv, hvad gør dig lykkelig. Ikke din kæreste lyder det til. Du kan selvfølgelig blive sammen med ham for tryghedens skyld, men du vil komme til at være ham utro resten af dine dage, det er jeg sikker på. Og det gør også ondt at være utro - den dårlige samvittighed, og man hader sig selv, for at gøre det. Jeg tror bestemt det er et usundt mønster, der vil skade dig psykisk på sigt.
Jeg tror du skal prøve at komme ud af det hurtigst muligt inden han opdager dit "dobbelt-liv" - verden er sgu så lille og pludselig finder han ud af, hvad du har gang i på sidelinien. Så skilles i måske som uvenner og får problemer med at enes omkring jeres barn. Det vil blive sindsygt hårdt for dig tror jeg.
Du savner spænding, sex, bekræftelse...og lige nu snyder du dig til at opnå nogle af disse ting...med dårlig samvittighed og selvhad til følge. Hvorfor ikke sætte dig selv fri og udleve dine lyster og drømme? Du er bange, det ved jeg, men så søg hjælp. Måske skal du snakke med en coach/psykolog, der findes mange med speciale i selvværd osv. Måske kan hun hjælpe dig med at finde noget indre styrke?! Jeg er næsten ikke i tvivl om, at du ikke bliver lykkelig før du lærer at acceptere og elske dig selv og dit eget selskab. Lykken finder du inde i dig selv, og ikke i en ny mand... Brug noget tid på at finde ud af hvem du er, hvad du vil med dit liv, havd der gør dig glad osv. Det vil uden tvivl blive en hård tid, men jeg er overbevist om at du vil komme så meget stærkere og mere nuanceret ud på den anden side. Der findes mange bøger ang. personlig udvikling, som er super gode at læse - de hjælper en med at lære sig selv at kende.

BRYD MED VANERNE OG DIN ANGST FOR AT VÆRE ALENE....

Held & lykke....og i øvrigt fordømmer jeg slet ikke de ting du har gjort overfor din kæreste - du er jo en fugl lukket inde i et bur....slip dig selv fri for søren da....du er ung og har livet foran dig....

Mit liv er et kaos - HJÆLP :( 5 år 2 måneder siden #25691

  • ung_ulykkelig
  • ung_ulykkelig's profilbillede
tusinde tak for dit svar :) jeg sad med tåre i øjnene da jeg havde læst det for det rammer bare SÅ godt, og det betyder rigtig meget at du forstår mig i stedet for at dømme mig :cry:

jeg er BANGE!! bange for at være alene, bange for at jeg ikke får flere børn, aldrig møder den rigtige, bange for hvad der skal ske med vores barn, hvordan min kæreste vil tage det :cry:

Du har helt ret i at jeg leder efter en der kan overtage rollen som kæreste, og det er ikke smart. Jeg tror bare ikke jeg har styrke til at gå alene :(

Jeg ville gerne gå til psykolog, men jeg har desværre ikke råd, da jeg er studerende. Jeg tror stadig det koster omkring 250 kr pr gang med tilskud? Jeg er også bange for at det vil skade muligheden for at have min datter.


Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal leve uden min kæreste, jeg elsker ham jo alligevel. Nok ikke som en kæreste, men som menneske. Han er så stor en del af mig at det føles osm om vi er vokset helt sammen.
Desværre tror jeg heller aldrig jeg ville blive lykkerlig ssammen med hm og jeg ville nok ikke kunne lade være med at være utro.

Det føles bare så håbløst.

TUSINDE tak for dit svar :D

Mit liv er et kaos - HJÆLP :( 5 år 2 måneder siden #25693

  • gæst
  • gæst's profilbillede
Jeg har gået til psykolog med præcis de samme problemer som dig...

Hjalp noget, men ikke det hele. Jeg er sammen med min "elsker" og skal igennem de sidste krampetrækninger omkring skilsmisse. Og det gør ondt :( Mærkeligt at det kan gøre så ondt, selvom jeg ved, at det er det rigtige... Jeg har været der, hvor jeg i angst og smerte ville tilbage til min eks, bare for at få smerten til at gå væk - for den gang jeg var i hverdagen og vanen, var det hele roligt, og der var ingen smerte.

Min læge sagde, at han ikke kunne give mig henvisning til en psykolog, for det var mine symptomer ikke "nok" til - men han gav mig en henvisning til en rar psykiater, som han mente også ville være god at snakke med.

Ham har jeg talt med tre gange - han mener ikke, at jeg skal have medicin, men det har i dén grad hjulpet mig.

Mit liv er et kaos - HJÆLP :( 5 år 2 måneder siden #25697

  • gæst
  • gæst's profilbillede
Det gør jo ondt fordi man jo også siger farvel til noget der er gået godt i rigtig mange år, men nu er det tid til at sige farvel. Jeg tror lige meget hvad du gør, så vil din smerte være der, for så siger du farvel din mand er der smerte og valgte du at sige farvel til din elskede, så vil der være smerte. Lige meget hvilket valg du havde taget vil det give en form for smerte, når man vælger at ændre sit liv, så man slipper trygheden.

Godt valg at få en at sparre med i sådan en proces du er inde i for det er så let at gå tilbage til det velkendte, når man synes smerten er størst. Du mister jo også noget ved at have taget det valg du gør, og det ville vel være mærkeligt hvis det ikke gav dig en form for er det nu det rigtige det jeg gør. Det tror jeg det er, når først du er kommet så langt, så tro på det og gør det ok at være ked i en periode og så ellers nyde dit samvær med din elsker. lev i nuet og lev dermed livet.

Mit liv er et kaos - HJÆLP :( 5 år 2 måneder siden #25702

  • ung_ulykkelig
  • ung_ulykkelig's profilbillede
tak for begge jeres svar :)

Jeg ville jo gerne have en psykolog, men problemet er nok pengene, og det at kæresten ikke skal have det afvide. Jeg mener ikke medicin er vejen frem.

Hvad med at skifte læge? jeg tror da det er rigeligt grund til at at komme til psykolig (gæst). jeg er blevet anbefalet at gå undenom psykiatre, af en psykolog jeg "kender". Hvor meget betaler du så for din psykiater??

Til gæst 2 (?). du skriver nogle rigtig gode ting som jeg vil huske :) det er nok rigtigt at grunden til at det gør ondt er at det har været godt engang og det er svært at slippe. Jeg ved også at der kommer smerte ligegyldigt hvad og jeg tror også at det mest rigtige er at flytte fra min kæreste, om ikke andet for en periode og så se hvordan det går derfra.

Problemet er også at jeg har lavet så meget udenom nu og vi ikke rigtigt har snakket sammen for real i flere år nu, så det vil også blive svært at få det helt godt samme igen da jeg har udhviklet mig så meget, og holdt så meget skjult for mig at han ikke kender mig rigtige jeg mere :cry: jeg er bare så bange og jeg er næsten sikker på at jeg bliver hvor jeg er nu medmindre der sker en ændring så som at finde en ny kæreste eller noget. Jeg har simpelthen ikke modet til at tro på at det er det rigtige. på den anden side er jeg ikke villig til at opgive min elsker.

øv hvor er det bare svært det her :cry:

er dette forum egentlig ikke ret dødt? ved i om der er andre steder man kan diskutere sådan nogle ting?

vh mig

Mit liv er et kaos - HJÆLP :( 5 år 2 måneder siden #25705

  • gæst
  • gæst's profilbillede
Hvis du læser retningslinjerne for at få gratis psykkologhjælp, vil du kunne se, at du ikke falder ind under den kategori. Så det hjælper ikke at skifte læge, for alle læger skal rette sig efter reglerne.

www.psykologkontakt.dk/info.asp?id=8

Hvis ikke det er nødvendigt med medicin, udskriver heller ikke psykiaterne medicin, som du også kan se af et andet indlæg her.

Men det er en meget svær situation, du står i, det vil det være for alle. Hvorfor giver du ikke dig selv en chance for at mærke efter, hvad du vil? Tal med din kæreste, og flyt evt. for dig selv i en periode uden at have nogen anden.
Hvad vil du dog på en datingside? Du komplicerer dit eget liv helt unødigt. Det virker næsten selvdestruktivt.

Det er en ærlig sag ikke at have lyst til sin kæreste, men derfor kan man godt behandle ham med respekt. Lige nu spilder du hans tid, og det mest reelle ville være at give ham et valg, så han også kan beslutte, om han har lyst til at prøve andre, og komme videre med sit liv. Mener du virkelig, at din kæreste skal spilde år af sit liv, fordi du skal have tryghed, men også vil nyde det frie liv, og tænker du slet ikke på, at du kan skade ham mange år fremover? Jeg ved det taler til din dårlige samvittighed, og at det gør ondt, men du ødelægger altså ikke kun dig selv her. Der er ingen vej udenom, at du skal tage en beslutning før eller siden, og uanset hvad du beslutter, vil det gøre ondt, før det går godt. Og jo mere rod, du har kørende på sidelinjen des værre, og des mere lammet bliver du, fordi der er for mange problemstillinger at overskue på en gang.

Jeg har selv været sammen med min mand siden jeg var 17 (er i dag 43), og jeg kan sagtens følge dig i det, du skriver, og at man måske har prøvet for lidt, inden man bandt sig, aldrig stået på egne ben osv. Der sker meget med en udviklingsmæssigt fra man er 20 - 30 år, og måske vokser man fra sin kæreste, det er ingen skam.

Men det der med at have næste forhold, før man har afviklet det gamle er meget, meget svært. Det psykiske overskud til både af afvikle og opbygge er der simpelthen ikke, og er der ydermere børn i forholdet eller begge forhold (altså hvis den nye flamme har børn også) , bliver tingene langt mere komplicerede. Du skal ikke regne med, at din kæreste, og en evt. ekskone, hvis mand bedrager hende, vil være særligt samarbejdsvillige.

Jeg er som Maja helt sikker på, du er godt i gang med at skade dig selv langsigtet med de handlinger, du begår, og synes du skal tage imod en henvisning til en psykiater, hvis ikke du har det økonomiske overskud til en psykolog. Der er rundt omkring også psykologer, der arbejder som frivillige, du kunne jo søge efter en sådan på nettet. Uanset hvad du vælger har både psykologer og psykiatere tavshedspligt, også over for din kæreste.

Mvh Gæst3

Mit liv er et kaos - HJÆLP :( 5 år 2 måneder siden #25709

  • ung_ulykkelig
  • ung_ulykkelig's profilbillede
tak for dit brev - selvom du taler til min dårlige samvittighed :)

jeg vidste godt at jeg ikke kunne få gratis psykologhjælp, men man kan få tilskud til det og mener det koster 250 kr pr gang... desværre stadig for meget for mig. Men kan man gå gratis til psykiater??

du har nok ret i at det jeg gør er selvdestruktivt :( det er nok resultatet af min usikkerhed og det kæmpe ønske om en kernefamilie som får mig til at handle på den måde. MEN jeg er også bange for at jeg mister mit livs kærlighed. jeg frygter at jeg ikke ved hvad jeg har og får smidt min kæreste væk i stedet for elskeren som måske burde ryge.

jeg kunne godt tænke mig at bo for mig selv lidt, bare for at prøve det og for at se om min kæreste og jeg ville kunne finde sammen igeb. jeg frygter bare at det er for sent når vi først er flyttet fra hinanden. Jeg ved dog godt at jeg spilder min kærestes tid og er respektløs overfor ham. tror desværre også jeg får meget svært ved at tackle dette når jeg kommer ud på den anden side :cry:

tak for dit spark i røven :D det er vidst det jeg har brug for lige nu.

Mit liv er et kaos - HJÆLP :( 5 år 2 måneder siden #25710

  • ung_ulykkelig
  • ung_ulykkelig's profilbillede
en anden ting jeg tænker meget på er mit sociale netværk. jeg har næsten ingen veninder og jeg tror jeg kommer til at være meget for mig selv. det er også noget jeg frygter enormt meget.

jeg er ret dårlig til at få nye bekendtskaber IRL :( og jeg føler lidt at jeg har brug for en masse mennesker omrking mig i denne situation.

hvordan får man nye veninder :?:

Mit liv er et kaos - HJÆLP :( 5 år 2 måneder siden #25714

  • gæst
  • gæst's profilbillede
Der findes ingen gnrabtier for nogen af os, når vi tager en beslutning om, at ville skilles. Der vil være perioder, hvor man savner trygheden ved sit afsluttede forhold, og det betyder ikke altid, at man skulle være blevet i forholdet. Jeg tror de fleste har de spekulationer, du har, når de har været i et langvarigt forhold, for det har konsekvenser uanset hvad man gør, og der er ikke noget sikkerhedsnet.

Men jeg tror du skal forholde dig til dit problem omkring dit forhold, og det gør du bedst ved kun at have din kæreste, så længe, du ikke har gjort det forbi med ham. Mærk efter, om du kan leve og være tilfreds med det forhold, og om du ser dig selv i det om 5 eller 10 år, hvis det er en ulidelig tanke, må du tage risikoen, og flytte for dig selv i en periode. Når du har andre på sidelinjen, og befinder dig på datingsider skaber du "støj", der flytter dit fokus fra problemets egentlige kerne, nemlig det, at du skal have taget stilling til dine følelser for din kæreste.

Tal sammen åbent om jeres forhold, det kommer I længst med. At flytte fra hinanden er en risiko, som du selv påpeger, men det kan også være en pause, hvor I hver især tænker jer om, mærker efter, hvordan I har det med jeres forhold, hvad I længes efter og behøver, og hvordan forholdet skal se ud i fremtiden.

Ja, det er gratis at få hjælp af en psykiater. Har du en sundhedsforsikring via dit arbejde, kan den også omfatte psykologhjælp, det var måske værd at undersøge. Jeg tror du ville have godt af at arbjde med dig selv, så du kan finde frem til, hvad du ønsker af livet, hvem du er, og hvad du føler fot din kæreste. Det handlemønster, du har nu, er et symptom på, at du ikke trives, du reagerer bare uhensigtsmæssigt på det, og tager andre som gidsler, og får gjort problemerne større og mere komplekse, end de er. Først og fremmest kan du såre din kæreste, og egentlig også dit barn, da det går ud over dit samarbejde med dets far, hvis han finder ud af det, men sandelig også de bekendtskaber, du involverer dig med. Det er ikke rimeligt for nogen, og jeg tror ikke, du kommer ikke nærmere en afklaring på den måde, tværtimod.

Mht. veninder, kan du jo involvere dig i fritidsaktiviteter, og være sammen med andre. Ring gamle veninder op, find dem på Facebook, eller meld dig ind i fora her på nettet, og find de folk, du føler, du har mest til fælles med, så I kan støtte hinanden.

Der er en side, der hedder SR-bistand, hvor man kan søge om gratis psykologtimer, det var måske også et forsøg værd.
Tid til at oprette siden: 0.207 sekunder