Brevkassen

[Lonnie]

Hej..
Jeg sidder her og er bare så fortvivlet. Min historie er lang så jeg håber der er plads til den.
Jeg har haft en meget skidt barndom der har været indvoldveret to misbrugsforældre. En med alkohold og en med håde stoffer. Jeg har set og oplevet mere end nogen børn skal i mit barndomsliv, som selvfølgelig har haft en stor effekt på mit liv.
Jeg er fornyligt blevet diagnostiseret emotionel ustabil personligheds forstyrelse. Jeg har gennem de sidste år haft nogle depressioner som sidste år udmyndtede i at mine 3 vidunderlige unger kom i aflastingsfamile i ca 4 måneder. Herefter blev det aftalt at børnene skulle bo ved deres far til jeg kom på benene igen og vi derefter skulle have dem 7/7 hver.
Det skal siges at jeg har været primær forsørger for vores børn intil jan.2010. Børnenes far har nærmest aldrig deltaget i opdragelsen af vores børn den gang vi boede sammen og da vi flytede fra hinanden var det også mig der havde dem det meste af tiden, han havde den hveranden wekend.
Nu hvor de er flyttet hjem til ham og hans nye kæreste, har han besluttet at han ikke vil dele dem igen på noget tidspunkt. Han mener at han og hans nye kæreste kan givebørnene noget som jeg ikke kan, og han vil gå i amtet og tage dem fra mig.
Jeg sidder nu og er bare så ked af det og bange for at han kan gøre det. Især når jeg nu har en diagnose og har haft nogle depresioner. det skal siges at jeg altid med untagelse af den sidste år altid har klaret mig igennem og passet godt på mine børn. Og at børnenes far valgte at de skulle i aflastning frem for han selv tog sit ansvar og passede sine børn. Han har prøvet at være fuldtidsfar i 6 måneder og han klare det faktisk kun pga hans kæreste som faktisk trækker meget af læsset med vores børn.
Det jeg vil spørge om er.. Kan han godt tage børnene fra mig? kan han godt få den fulde forældre myndighed over vores børn? Skal jeg virkelig staffes for at bede om hjælp? Har jeg en chance for at få mine børn?

Jeg føler virkelig at mir hjerte er blevet revet ud og hoppet på. Hvordan kan han være så modbydelig.. Jeg forstår det ike. Jeg har altid indraget ham vedr. børnene og aldrig truffet beslutninger om børnene uden vi er eninge om det. Han træffer beslutninger uden mig ang. børnene og han siger ike engang besked hvis der er arrangemanget i børnehave/skole. Det er kun fordi jeg selv er så opsøgende at jeg får det at vide så jeg kan møde op og være der for mine børn. Børnene siger selv til hamm at devil hjem til mor.Og han vil ha jeg skal sige at de aldrig kommer hjem. Det får han mig aldrig til at sige..
Håber meget i kan svare på mine spørgsmål, og at mit brev ikke er for rodet. Svært at skulle skrive når følelserne sidder uden på tøjet.

Mvh
Lonnie
_________________
Lonnie. fortvivlet mor.

[Hanne Bovbjerg]

Kære Lonnie
Forældreansvarloven lægger op til, at børn i skilte familier som udgangspunkt skal være 7/7 hos deres forældre.
Jeres nuværende situation er præget af, at du er i en periode af dit liv, hvor du ikke har det overskud, du har haft tidligere. Det er prisværdigt, at du har medvirket til, at børnene skulle bo hos deres far. Det viser at du har en indsigt i dig selv og din situation, og handler ud fra børnenes tarv. Så vidt jeg kan vurdere, vil det aldrig komme dig til skade - at du to hensyn til dine børn, da der var brug for det.
Dine børns far kan ikke bare beslutte, at han skal have børnene permanet. Det er en beslutning, der træffes i statsamtet, og hvis det ikke kan lade sig gøre at opnå enighed, kan det medføre, at I skal i retten for at træffe en afgørelse.
Med din opvækst og historie i øvrigt, er du berettiget til hjælp til at komme på fode igen. Din sagsbehandler i kommunen kender de muligheder der er for terapi og andre hjælpeforanstaltninger, og det kan være det, du har brug for lige nu.
_________________
Mange hilsner
Hanne Bovbjerg
www.hannebovbjerg.dk

[tomasfriis.dk]

Hej Lonnie,

den korte udgave er, som Hanne skriver, at "Nej, det kan han ikke beslutte".

Hvis i ikke kan blive enige er det Statsforvaltningen, der sagsbehandler - og i den sammenhæng vil de typisk få en børnesagkyndig udtalelse. Din diagnose er jo ikke det eneste grundlag; Det er fx også BLAND ANDET

- din nuværende situation (og hans)
- dine nuværende ressourcer (og hans)
- undersøgelse af børnene (typisk en eller flere samtaler med en børnesagkyndig psykolog)
- jeres egen fremstilling og synspunkter
- børnenes egne ønsker (de vil bliver hørt som en del af (ikke hele) beslutningen

Og der skal vægtige argumenter og væsentlige hensyn til at fravige 7/7 princippet. Og man går MEGET langt for at sikre at børnene kan være tilknyttet begge forældre - måske ikke 7/7, men så fx. 5/9 eller en anden fordeling.

Så opgiv ikke håbet

Mange hilsner

Tomas
_________________
Tomas Friis
Mande- og Parterapeut
www.tomasfriis.dk