Brevkassen - Hjælp
Vis foregående emne :: Vis næste emne  
Skrevet af
nillemus
IndlægSkrevet: Søn jun 27, 2010 7:39 pm    Emne: Hjælp

Hmm, tja det er jo nok skrevet og set før men det er første gang( og forhåbentligt eneste) for mig. Jeg overvejer seriøst at gå fra min mand. for to år siden var vi igennem noget meget meget grimt som i den grad kostede min tillid til ham. Den valgte jeg så at satse på at bygge op igen og troede indtil for nylig at alt var blevet godt igen. Men men men...så dukker en gammel flamme op og der bliver pustet til den. Det ikke kun fra min side, også fra hans. Vi har kontakt via sms, næsten dagligt og alt i mig ønsker at have kontakt med ham. Både over telefonen men også en længsel efter at være fysisk tæt på ham. Problemet er bare at min mand og jeg sidder i et hus med stor gæld og vi har to børn under 10. Jeg er 99% sikker på at den kærlighed der skal være i et forhold er væk fra min side. Det der er svært er at ignorere alle de år vi har været sammen. 13 år. Det smider man ikke bare lige væk, og hvad med børnene? Jeg har altid tænkt på andre først og glemt mig selv. Er det forkert at sige, at jeg vil hellere fortryde det jeg gjorde end det jeg ikke gjorde? selvfølgelig med alle hensyn til børnene. Det gør ondt nok på dem i forvejen.
Jeg har brug for at høre hvad andre siger og mener.
Hanne Bovbjerg
IndlægSkrevet: Søn jul 04, 2010 4:55 pm    Emne:

Kæe nillemus
Voldsomme kriser i et forhold kan føre os tættere sammen eller adskille os. Det lyder som om, at I kom godt igennem krisen og fandt tilliden til hinanden igen, men ikke kærligheden ?
Der må være noget, der fik dig til at kæmpe for jeres forhold, da det var aller værst. Huset og børnene ja, men hvad var det ved din mand, der var værd at kæmpe for ?
Du skriver, at der ikke er kærlighed mellem jer, mente du også det, før du mødte din gamle flamme ?
Hvis der ikke var en anden, ville du så gå fra din mand ? hvorfor/hvorfor ikke ?
Det var mange spørgsmål, som jeg synes du skal tænke over, og finde de svar der er rigtige for dig.
Det er en meget stor beslutning du skal tage, enten du beslutter dig for at gå fra din mand eller blive, og det eneste rigtige at gøre er, at tænke dig rigtig godt om og mærke efter hvilke følelser der gemmer sig i dig.
Du kender din hverdag på godt og ondt, og den konkrete virkelighed kan ofte blegne, når den sættes op imod de billeder vi kan forestille os om fremtiden og det ukendte.
At blive skilt er ofte kaotisk, og børn og voksne vil for en tid være ulykkelige over tabet af kernefamilien, det udelukker dog ikke, at det for nogle par er den helt rigtige løsning.
_________________
Mange hilsner
Hanne Bovbjerg
www.hannebovbjerg.dk
tomasfriis.dk
IndlægSkrevet: Søn aug 15, 2010 9:27 pm    Emne:

Kære nillimus

Ankeret i det du skriver ligger her:
Citat:
Jeg er 99% sikker på at den kærlighed der skal være i et forhold er væk fra min side


Hvis det er sådan, så må du videre. Om det er til den anden eller til (en periode med) alenehed kan være svært at afgøre, når man selv "sidder i det".

Min erfaring er, at det ikke giver et forhold de bedste odds at rykke direkte fra A til B - men det er jo ikke altid "B" venter med at vise sig til bruddet er overstået og helet op.

Vil du forlade din mand uden din gamle flamme i horisonten? Hvis ikke er det her, du skal begynde arbejdet - og måske få gjort 99% til 100% eller alternativt begynde at arbejde direkte på at forbedre dit nuværende forhold.

Mange hilsner
Tomas
_________________
Tomas Friis
Mande- og Parterapeut
www.tomasfriis.dk
Vis ikke emner ældre end:   
Skriv nyt emne   
Side 1 af 1

 


3dskils
Tomas Friis (1964)

Mande- og Parterapeut. Arbejder med kommunikation og adfærd individuelt og i parforhold og med maskulinitet, kønsroller og seksualitet. Både for Mænd og Kvinder med og uden børn, for kernefamilier og den moderne "sammenbragte" familie. Gift - og skilt - to gange og far til fire dejlige unger fra 2 til 17 år
tomasfriis.dk
Hanne Bovbjerg (1955)

Psykoterapeut, coach og Sundhedsplejerske. Arbejder som selvstændig psykoterapeut med individuelle klienter, par og grupper. Har fokus på menneskets ressourcer, og det potentiale vi indeholder - også i krisesituationer, hvor overblikket er sløret af sorg og kaos. Gift for 2. gang, har 4 børn og 2 børnebørn.
hannebovbjerg.dk