Brevkassen

[Smølf]

Hej, min "mand" og jeg skal i statsamtet til august, og jeg prøver at blive klædt lidt på i forhold til regler om samvær, og håbede at I kunne hjælpe mig.

Min "mand" flyttede i starten af februar ud fordi han er alkoholiker og det efterhånden var nået dertil at han også drak når børnene så det. Efterfølgende har han også fået konstateret ADHD. Efter han flyttede blev vi enige om at han skulle have dem hver anden weekend og lidt mere i ferie tider. Siden februar har han dog "kun" haft dem 5 af de aftalte gange og aflyst de andre i absolut sidste øjeblik. De gange han har haft dem har der været en del problemer, dels fordi han har drukket nogen af gangene, og fordi vores 2 piger på 5 og 9 har været utrygge (primært den store). De gange han har aflyst har han efterfølgende vendt tilbage typisk søndag middag og meddelt at nu vil han have dem, hvilket jeg ikke har accepteret, da vi så typisk havde gang i andre aktiviteter, som jeg ikke synes var rimeligt at aflyse overfor pigerne. Så et af mine spørgsmål går på, om det overhovedet er ok at jeg har gjort det? Skal han have lov til at melde til og fra på den måde? Jeg vil mene at det ikke er sundt at lære pigerne at de skal sidde og vente til han melder ind, at det giver dem en endnu sværere mulighed for at håndtere de følelser de har når han svigter dem. Det skal siges, at jeg så vidt som overhovedet muligt taler konstruktivt og opbyggende om ham, og når han har meldt fra ikke har "svinet ham til" foran børnene, men prøvet at være der for dem i deres frustration over afvisningen og hørt på deres følelser fremfor at dyrke mine egne...

Han har nu søgt om fastansættelse af samvær så vi skal til møde, her beder han om at få dem fra onsdag - mandag i de ulige uger og begrunder ændringen at jeg er besværlig i forhold til hans tid med børn og at han er bekymret for deres psyke og opvækst, når de er hos mig. For mig er det ret tydeligt at det drejer sig om de gange han har meldt fra for så at melde til i sidste øjeblik og jeg så ikke har givet ham lov til det. Jeg er bekymret for om han får lov til mere samvær med børnene, tænker at det ikke er fair for dem, altså børnene hvis han skal have det så længe at han ikke engang kan leve op til de få dage han har skulle være sammen med dem indtil nu. Kan jeg bede om at han udviser stabilitet i forhold til den aftale vi har nu?

Igennem de sidste år har vi tidligere været separeret pga. misbruget og i denne forbindelse søgte jeg gennem kommunen hjælp til pigerne for at se om de ikke kunne fånoget hjælp til at håndtere det de gennemlever, men fik ikke i første omgang noget hjælp bevilliget, da der var ventelister. Efter at have været separeret i 1½ år fandt vi sammen igen,efter at han havde været på et misbrugsophold, og det virkede som om han var kommet af med sine "problemer", efter vi flyttede sammen gik der desværre ikke lang tid før vi fandt tilbage i de samme mønstre, og vi er derfor igen fra hinanden.

Jeg har i denne omgang da vi er gået fra hinanden inddraget såvel skole, børnehave samt min egen arbejdsplads, da jeg mener, at det er vigtigt at man taler om tingenen og at især pigerne har mulighed for at tale om deres frustrationer med andre - at det er legalt at tale om de problemer der er. Min "mand" har tidligere flere gange sagt til den store at hun ikke må tale med nogen om hans misbrug, og at det er mig der ikke ønsker ham, elsker ham, og ikke vil have at han er hos os. I denne anden omgang har jeg været så heldig at få plads til min store pige i en klub for "udsatte" børn, hvor hun kan komme i et forum og tale med andre ligestillede børn om sine følelser, og det er rigtig godt for hende. Hun har også haft stor glæde af at kunne tale med sin klasselærer om sit familieliv, og denne har været utrolig god til at afsætte tid til at lytte og bare være der for hende.

Nå, men et andet af mine spørgsmål går på hans ADHD diagnose. Jeg oplever at han nu er i et system, hvor han får medicin, og rigtig meget hjælp, men desværre at han så også bruger det som en sovepude / forklarring på de gange han ikke lige har overskud til pigerne. Vil jeg opleve at statsamtet tager mere hensyn til ham og hans diagnose end til pigerne? Og hvis vi ikke bliver eninge om samkvem vil børnene så blive inddraget i det, eller kan vi mon i første omgang nøjes med udtalelser fra skole, SFO og den klub jeg omtalte ovenfor?

Beklager den rodede forklaring, ser frem til at høre fra jer.

Mvh

Smølf

[Hanne Bovbjerg]

Kære Smølf
Ud fra den gældende Forældreansvarslov ligestilles begge forældre i forhold til samkvem, og børnene vil altid blive hørt, så det er det du skal forberede dig på.
I statsamtet er der børnesagkyndige, hvis formål er at varetage børnenes tarv, og de har en faglig viden om ADHD og de problemer, der kan være med misbrug.
I jeres tilfælde, er det helt indlysende, at børnene bliver utrygge, når deres far ikke er i stand til at overholde aftaler. Derfor gælder det om, at være realistisk omkring jeres situation, så der kan laves en stabil ordning der fungerer. Som grundlag for aftalen vil dine erfaringer indtil nu kunne bruges, så det vil være en god idè at skrive dem ned, så det fremgår klart, hvordan jeres samarbejde har været.
Det vil under alle omstændigheder være godt, at medbringe udtalelser fra pigernes institutioner, da det giver et billede af, hvordan de fungerer i deres dagligdag.
Sidst men ikke mindst, er det vigtigt, at du ser dine egne kvaliteter, og husker at give dig selv den anerkendelse, som du fortjener.
_________________
Mange hilsner
Hanne Bovbjerg
www.hannebovbjerg.dk

[tomasfriis.dk]

Kære smølf,

Det vigtigste i denne sammenhæng er, om dine børn kan være trygge. Utrygt samvær er ringere end at vente til der (måske) kan være noget trygt samvær i et eller andet omfang.

Hvor meget vægt man vil lægge på din forklaring i forhold til hans forklaring vil ofte afhænge af hvilken dokumentation og hvilke argumenter der er. Sagsbehandlerne er også mennesker, og de bliver også påvirket af den "gode historie". Det betyder at den rolige, velargumenterende part, der har overblik, argumenter og dokumentation som regel komme længst.

Du skal insistere på at der bliver lavet en børnesagkyndig vurdering - den vil så godt det er muligt vise hvad der er op og ned. Du er part i sagen og derfor selvfølgelig ikke så "troværdig" som en trediepart - fx. den børnesagkyndige, institutions-udtalelser osv.

Omkring processen i praksis -kan du og din eks måske lave nogle aftaler om, hvordan i håndterer den situation at han nogle gange ikke har overskud til at "levere" på aftalerne men så får det undervejs; HVis du kan være fleksibel der kan du måske opnår et bedre samarbejde.

Selvom han ikke har de store evner lige nu, så elsker han jo også børnene - og måske er der en måde i kan finde ud af at give plads til at han faktisk kan "levere" det han så evner; selv når det ikke overholder de aftaler i har.

Jeg håber det bedste både for jeres børn og for jeres fremtidige samarbejde.

Mange hilsner

Tomas
_________________
Tomas Friis
Mande- og Parterapeut
www.tomasfriis.dk