stopper det ikke snart

[buggi35]

Jeg har været sammen med min mand i 11 år, hvor vi var gift i 5 år. Men nu er det slut min mand var mig utro. det er svært at beskrive hvor såret,bedraget man føler sig. Jeg smed ham ud, han bor nu ved den nye dame. Nu er det såen vi har hus sammen, jeg sidder i huset men han betaler stadig halvdelen.

jeg har været nød til at skifte min lås ud, da han bare kom og tog ting uden jeg viste det. det blev han selvfølige rasende over, så nu står det sådan, jeg er nød til at gå til advokat, da vi ikke kan finde ud af at dele, plus jeg har sagt jeg ikke gider han skriver sms til mig mere, det er kun hvis det ang børn. men det er ligsom om han gør da bare alt for at ødelægge min dag, jeg har endag været nød til at stoppe min udd, pga af alt det her. Men hvordan kommer man igennem alt det her, jeg er da så træt af det. det tærer sig meget på mig. jeg prøver virkelig at være stærk
_________________
Susanne Hansen

[vicki]

Hej med dig

Jeg kan helt klart forstå dig og ved lige præcis hvordan du har det.....Det er så hårdt at blive skilt i især når der er børn indblandet.
Jeg blev skilt for 10 måneder siden ( det var mig sim ville ) men faktisk pågrund af at jeg var udkørt og stresset..... har fundet en ny kæreste..... men savner mine børn, familie og trykheden.

Der er ingen opskrift på hvordan fremtiden ser ud andet mit råd til dig er at passe på dig selv og prøve at få noget at gå op i selv om det er svært. Jeg har været længere nede end nede fordi jeg fortrød og fortryder mit nye liv og det gør bare så ondt hver dag.

Jeg har mange gode veninder jeg snakker med, men de bliver jo også træt af at hører på mig hele tiden, så se og kom ud og dyrke noget sport, så du kan få nogle af de dårlige ting ud af dir system.

Jeg kan også fortælle dig det TAGER TID TID TID og atter tid at komme igennem ...... hvordan tager dine børn det ???

knus fra en som tænker på dig

[loeberen]

Det stopper, når du engang er parat til at det stopper og ikke før. Hvornår det er, bestemmer du lidt selv.

Du skal også være opmærksom på at det er ikke din mands skyld, at du vælger at stoppe din uddannelse det er din egen, hvis jeg var dig ville jeg hoppe på vognen igen og gøre det så godt som muligt med de vilkår der er lige nu. Men at sætte sit liv på standby er ingen mand værd, og dit eget liv slet ikke. Du skal vise du kan selv og vil selv, men det kan du kun, hvis du vil dig selv.

Jeg forstår dig fuldt ud at du ikke ville have din tidligere mand kommer og går i jeres hus som det passer ham. Det burde han også til hver en tid respektere. Det er næsten altid en god ide at have en advokat med hen over, når man står i en krisesituation, hvor man ikke er særlig rationelt tænkende, så godt du tog initiativ til det og nu kan lade andre tage sig af jeres bo i samarbejde med dig. Det burde mange flere gøre, så de sparer sig en masse ærgelser.

Husk at børnene er i en krise, lige som du er, de har "mistet" deres far i deres hverdag, så det er vigtigt du får dem til at forstå at det der er sket har intet med dem at gøre. Det er sag mellem deres far og dig. Husk aldrig at bagtale deres far, når deres ører er tilstede. Deres far er stadigvæk lige så god en far som hidtil. Husk det, at det er dig han har svigtet og ikke sine børn.

Jeg er helt sikker på din mand ikke prøver at ødelægge dig, men du føler det sådan, da dine følelser har fuldstændig overtaget i denne periode, som jeg ville mene de fleste godt kan forstå, for sikke et svigt og sikke et bedrag, som er svært at komme over. Du skal lade tiden gå for det er den der der gør at hver dag bliver nemmere og lige pludselig som du mindst venter det, har du ikke tænkt så meget.

Du er stærk, hvis du vælger at gå tilbage til livet og din uddannelse. Du er stærk, hvis du siger til dig selv, at det jeg har været ude for er det faktisk i orden at være i sorg, og det er i orden at synes livet er svært at takle. Det er en erkendelse at det er svært, at se ens liv skal se ud på en anden måde i fremtiden, men det er dit valg om din tidligere mand skal have lov til at se dig gå i hundene. Hvad tror du virker bedst for dig selv i længden, at droppe alt og ynke dig selv eller kæmpe for at prøve at komme videre. Lige nu har du smidt alle kort på bordet og givet op omkring dig selv, men du har heldigvis fået styr på det praktiske lyder det som om. Men vælg nu det sidste til også det er det du skal komme videre i livet på.

[Jette]

Hej

Åh, hvor kan jeg godt huske den tid. Ensomheden og smerten forenet og næsten umulig at komme ud af selv.

Vi kvinder er så gode til at påtage os alle de problemer der er og enkelte også til at være martyr og "leve"på vores skærmydsler.

Noget der hjalp mig igennem var og er, at være så udadvendt som muligt og møde andre ligesom jeg. Andre i nøjagtig samme situation.

Det fandt jeg på Singleplus.dk
Her fik jeg støtten som jeg havde brug for. Her hjælper vi hinanden og bliver hængende længe efter vi er "kommet ud på den anden side" og finder mange gode og dybe venskaber.

Vi ses privat og det er både med og uden vores børn. Ofte mister vi jo venskaber når vi skilles, eller også er alle end veninder i parforhold og man føler sig lidt i vejen i familieidyllen der.

Men jeg syntes klart, at det kunne være givende for dig, at komme igang med at skabe dig et netværk af ligesindede.

Mvh
_________________
Jette

[1Marianne]

[1Marianne]

Jeg står selv midt i en skilsmisse, er gået ned med flaget har det rigtigt svært. Jeg har 2 drenge på 13-15år som jeg elsker overalt på jorden. Jeg har svinget meget det sidste 1/2 pga. vi skulle prøve at rede ægteskabet, kan kun sige det har berørt mine børn meget føler mig som en dårlig mor, lige pt, har jeg en dep. og holder ferie vender så hjem til en skilsmisse. Manden forbereder alt, han vil bare skilles. Vi har en virksomhed sammen det gør det bestemt ikke nemmere, jeg er helt nede i lorten. Har i nogle gode fif. Jeg løber, cykler, for at komme fri af tankerne. K.H. Marianne