SKILT ..Jeg savner mine børn SÅ MEGET. har jeg valgt rigtig?

[vicki]

[i]
Hej

Jeg skriver til alle jer da jeg ikke ved hvem jeg ellers skal skrive til.


For at gøre en laaang historie kort: Blev seperereat i sep 2009, fik en 7/7 ordning, fordi det skal man i dag uanset hvad………har haft en forfærdelig separation, hvor min eks mand har kørt psykisk terre på mig, han var blevet fyrret og havde ingen venner og familie var MEGET afhængig af mig ( og ikke omvendt ) Grunden til vores skilsmisse har været så hård, er først og fremmest min eks mand som ikke ville acceptere vi skulle skilles og begyndte at skrive lange hade brev og andre dage kærligheds breve og blev efterhånden så modbydelig at han begyndte at nægte mine børn kontakt med mig i de 7 dage han havde dem. Fortalte dem at det hele var min skyld, jeg elsker dem ikke mere mm...Det endte så med at vi kom i stats amtet pga af mig …. den endte så med at han skulle give begge børn lov til at se mig hvis de ville…..men gjorde alt for at de ikke kunne og hvis de endelig skulle var det tids begrænset 1 time eller 1 ½ time som egentlig kun gjorde besøget værrer, fordi begge børn savnede mig MEGET…… Jeg fik så kontakte en rigtig god advokat i mødrehjælpen som jeg så endte i retten med i mod Henrik min eks, fordi jeg ville have en 9/5….. var i retten d. 04.06. Mødet i retten gik som forventet vi var begge MEGET uenige og det endte med at der skulle en børnesagkyndig på min dreng på 9 år. og der skulle udtagelser fra børnehaven og skolen. Henrik har i midlertidig taget en snak med Nichlas som har fortalt min dreng at mor ville skilles og at din mor også vil have ham til at snakke med en dame og det ville far ALDRIG haft gjort…. Men det er jo din mor som bestemmer åbenbart……….. min dreng har så efter hans far snakker så dårligt om alt gjort at han er nervøs og ikke ønsker en samtale med den børnesagkyndige….. har fortalt ham det er for hans egen skyld og at han bare skal fortælle hende ALT….. men han tør ikke for han er bange for at hans far får noget at vide og sådan kører det hele tiden…………….



Jeg ved godt det er en brev for er lidt rodet………men jeg sidder her 9 måneder efter vores skilsmisse og er stadig MEGET deprimeret ( har fået psykolog hjælp, men det hjalp ikke/hjælper ikke ) Har prøvet lykkepiller, men efter 3 dage, smed jeg dem væk for jeg vidste jo godt hvorfor jeg var depri og ville ikke styres af nogle piller…….



Grunden til jeg er deprimeret er fordi jeg SAVNER min børn så meget ( min søn er 9 og min pige er 5 ) Jeg savner DEM HVER DAG, hvert minut jeg ikke er sammen med dem………………



Føler ikke jeg kan leve uden dem…………… jeg har altid prioteret mit liv HØJT sammen med mine børn og har haft 27 timer i 9 år. (Min eks har aldrig ønsket barsel/orlov)



Hvad gør man når ens liv står stille og man er ked af det hele den uge jeg ikke har mine børn…………..Jeg er medejer af en firma, men føler jeg hver dag skal KÆMPE EN KAMP FOR BARE AT OVERLEVE min hver dag og glæder mig bare til at komme hjem og pakke mig inde…… har fået min en ny rigtig sød og dejlig kæreste som er meget forstående……men føler ikke jeg har plads til ham, og er begyndt at trække mig tilbage…..



HJÆÆÆÆÆÆÆLP hvad gør man for at få mit liv og min liv glæde tilbage……………… går nogle gange med tanken om at hvis min retsag ender med at min eks mand beholder de 7/7, ved jeg ikke hvad jeg gør?????



Jeg faktisk MANGE gange om tanken om at bare gå tilbage, for at få familie live tilbage.....det hele var så trykt og vi havde det jo godt nok...vi have bare ikke noget godt sex liv.....men er det et godt sex liv jeg vil have eller er det min eks mand???



Jeg har fundet en ny mand i mit liv som er sød og rar og vi har fantastisk sex, men føler jeg vælger mine børn fra frem for ham......synes mit nye liv med hans 2 børn og mine 2 børn er noget krævende.............og tænker tit at jeg ikke kan overskue det hele lige nu????




JEG HAR BARE SÅ MEGET BRUG FOR NOGLE GODE RÅD

Hilsen orkidee
_________________
orkidee