Drømmeboligen er parforholdets største trussel

[artikelredaktøren]

Af Sigrid Folkestad, redaktør NHH Bulletin/Norges Handelshøyskole Skal lågerne på det nye køkken være hvide med højglans eller skal de være sorte?

Skal drømmehuset have udsigt til vandet eller er det mere vigtigt med en stor kælder?

Der findes næppe større udfordringer for parforholdet end fælles køb af hus eller en større renovering af den fælles rede.

En gruppe norske forskere har analyseret, hvad der kræves, før udfordringerne ikke ender med skilsmisse.

Der er større chance for, at det vil lykkes, for familier som er i stand til at affinde sig med en åben, midlertidig løsning, og som kan klare gentagne forhandlinger.«

For boligspørgsmålet er en sag som aldrig forsvinder,« siger Ingeborg A. Kleppe, førsteamanuensis ved Institut for strategi og ledelse ved NHH - Norges Handelshøjskole.

Ved at studere familien som en beslutningsenhed har Kleppe analyseret, hvordan par kommer igennem boligkøb, uden at det ender i skilsmisse.

Store valg i begyndelsen
Sammen med professor Kjell Grønhaug ville Kleppe se på, hvordan familier træffer beslutninger sammen - specielt i den første familiefase med mange og store valg.

Undersøgelsen bygger på dybdegående interviews med otte par, omkring vigtige beslutninger fra de første ti år af deres familieliv.

Parrene blev bedt om at rekonstruere deres 'bolig-historie' fra de flyttede sammen og frem til det tidspunkt, hvor de blev interviewet. Med disse data konstruerede forskerne en 'hændelses-kalender' for alle parrene.

Diskussionerne kommer når man er flyttet sammen
»Vi ønskede at undersøge, hvordan beslutninger omkring bolig hænger sammen med andre dele af tilværelsen.«

Hvilken livsstil skal vi vælge, hvor skal børnene vokse op, hvor skal vi arbejde og hvilken persons karriere skal vi satse mest på? Skal hele familien opgive deres liv, der hvor de bor, og flytte for at tilpasse sig mandens karriere?

»Denne type problemstillinger møder familier hele tiden,« siger Kleppe. »Men det er ikke så almindeligt, at forskere går ind i familierne og får dem til at tale om det, mens det sker.«

»Den første bolig parrene anskaffer sig, er gerne første og bedste tilgængelige mulighed for at flytte sammen. Vi opdagede, at det faktisk først er efter at parrene er flyttet sammen, at de virkelig begynder at diskutere, hvordan deres fælles hjem skal være.«

»Under disse forhandlinger opdager og lærer de meget, både om deres egne og partnerens præferencer for bolig og livsstil,« siger Kleppe.

25 boligkøb på ti år
Komplekse beslutninger udvikler sig gennem mange mindre beslutninger, og beslutningstagerne må lære, hvordan de skal håndtere sådanne situationer.

»Det er netop i den første fase,« fortæller Kleppe, »at parrene starter den læringsproces, hvor de fremtidige store beslutninger har deres fundament.«

De norske forskere mødte parrene i en fase, hvor børn, børnehaver, skole, karriere og livsstil skulle afbalanceres for at få hverdagen til at gå op. De otte familier havde til sammen været igennem 25 køb af boliger fordelt på ti år.

»Den slags giver en del turbulens, eftersom boligkøbet er vigtigt for familiens samlede livskvalitet. De penge, du binder i et hus, bestemmer hvor meget du har til overs til andre formål i lang tid fremover,« siger hun.

Boligens beliggenhed har også meget at sige for socialt netværk og naboskab, afstand til arbejde, om forældrene kan bo sammen i hverdagen, eller om en af dem skal pendle.

Når børnene kommer, kommer udfordringerne
Undersøgelsen viser, at familierne er specielt sårbare i denne fase. Behovet for større bolig falder gerne sammen med anden eller tredje familieforøgelse.



»Dette lægger et tidspres på beslutningen omkring boligen. Selv om parrene ofte har klare præferencer og diskuterer og beregner økonomiske konsekvenser, endte det andet boligkøb ikke sådan som de havde forestillet sig,« siger forskeren.


Det andet boligkøb indebærer ofte et stort økonomisk hop. Dette støttes af anden forskning, som også viser, at det er almindeligt, at boliger bliver dyrere end planlagt.

»Desuden finder vi, at store renoverings- og tilpasningsprojekter er nødvendige, for at tilpasse boligen til familiens behov. De fleste huse på markedet er jo brugte - og det bedste man kan opnå, er at finde en bolig, som er tæt på det man ønsker.

Et hus uden møbler
Et par så på huset, da det var møbleret. Da de kom tilbage efter købet, fik de et chok. Et andet par slog til på et boligkøb, fordi de følte sig under pres i budrunden. De fik mindre for det hus de ejede, noget som førte til, at kvinden måtte arbejde langt mere end planlagt, for at de skulle kunne klare sig økonomisk.

Alle parrene taler om denne fase som utrolig udfordrende. Især for dem, som forpligtede sig til meget dyre huse.

»Når de ser tilbage på det, siger de, at det var en 'frygtelig tid' og at de burde have haft professionel hjælp til denne beslutning. Og så er der spørgsmålene, om hvordan man håndterer konsekvenserne.«

»Vi kunne konstatere at boligspørgsmålet var en sag, som aldrig forsvandt. 'Nu bor vi så her, men jeg ville egentlig gerne bo mere centralt', var et typisk udsagn. Der er hele tiden diskussioner,« fortæller forskeren.

- Hvorfor bliver familierne ikke enige om at se på boligen som en permanent løsning?

»Det er to individer, som har forskellige drømme og meninger. Man skal tænke i livsløb, og i det lange løb føler mange, at de vil have en anden bolig, når familiesituationen ændrer sig.«

Strategier for mestring
- Hvordan klarer parrene at håndtere boligsituationen, når det ikke er muligt at tilfredsstille alle hensyn?

»Jeg kan bruge et af ægteparrene som et eksempel. De valgte at bygge et hus, der hvor manden kommer fra, hvor han får arbejde og har sin familie. Det lykkes dem ikke at finde en løsning, med to gode jobs på stedet, en bolig og den livsstil som de ønsker.«


Førsteamanuensis Ingeborg R. Kleppe fra Institut for strategi og ledelse, Norges Handelshøjskole.

»Kvinden fortsætter derfor i sit job i den nærmeste by, og pendler hjem i weekenderne,« fortæller Kleppe.
Parret så på dette som en midlertidig løsning - en løsning som de stadigvæk levede med, da de blev interviewet, og som da havde varet i fire år. Familien forhandlede hele tiden for at finde mening i denne situation, som egentlig er konfliktfyldt.

Her kommer forskerne med en teori, som forklarer, hvordan mennesker kan leve med åbne og imperfekte beslutninger i familien.

Hvordan du tager det!
»Forskning viser, at evnen til at eksperimentere og prøve nye løsninger er en vigtig ressource for at få en familie til at fungere. Denne familie brugte især to håndteringsstrategier for at mestre dette dilemma.«

En problemfokuseret mestringsstrategi er at fokusere på de praktiske gevinster. Kvinden i undersøgelsen siger at, »jeg tilbringer al kvalitetstiden sammen med familien« og »vi har et smukt hjem og en god økonomi.«

En følelsesbaseret mestring er at fokusere udelukkende på positive følelser som »jeg har et rigtig godt og meningsfyldt job« samtidig med »børnene kan være en del af storfamilien.«

»For de fleste mennesker vil alle sider af tilværelsen ikke være perfekte, og med to karrierer, små børn og forskellige præferencer og syn på livsstil, så er mestringsstrategier utrolig vigtige.«

»Det er ikke, hvordan du har det, men hvordan du tager det, som er den store forskel mellem mennesker,« siger Kleppe afsluttende.